Cooked (2015) s01e02 Episode Script

1 Madlavning har altid været en del af mit liv, men jeg satte sjældent tid af til at lave mad eller tænkte over det.
Jeg var heldig at have en forælder, min mor, der elskede at lave mad.
Et billede, jeg let kan huske, er den turkise stegeso, som hun øsede kødgryde eller kyllingesuppe fra.
Den gryde symboliserede hjemmet og familien.
LÃ¥get var et tag over et hjemligt rum.
For mig er det, hvad madlavning med vand repræsenterer, at samles og harmonisere.
Men nu til dags er madlavning valgfrit.
Det er ikke givet, at vi laver mad.
Igennem tiden har det for de fleste været givet, at man skulle lave mad for at spise.
Kulturer, der engang trofast fulgte en måde at spise på, har nu svært ved at bruge tid i køkkenet.
Hvordan er vi kommet hertil, og hvad har vi mistet undervejs? Det er vigtigere, end folk indser.
NYD DIT MÅLTID EN DOKUMENTARSERIE FRA NETFLIX VAND MUMBAI, INDIEN I Indien er madlavning i gryde det mest udbredte.
Det karakteriseres ved at kombinere en utrolig række urter og aromatiske krydderier.
Den måde at spise på er en del af den daglige rutine.
Hvad vil du gerne have i dag? -Det samme, som jeg har lavet.
-Et par dosaer.
-Dosaer.
Hvor mange? -To.
-Vil du også have chutney? -Ja, hvorfor ikke? Jeg laver frokost til min mand.
Kylling i karry, kaldet kori rotti.
Kori betyder kylling, og pandekagen kaldes rotti.
Det er traditionelt.
Det tager lang tid at lave.
Det kræver en stor indsats.
Man tilbereder det med kokosmælk.
Den her kokosnød.
Kokosnød er bunden.
Tilføj lidt vand.
Nu ekstraherer jeg mælken.
Min mor gjorde det her.
Det var sådan, jeg lærte det.
Da vi voksede op, var det påkrævet af piger, at de hjalp deres mor i køkkenet, så når de blev gift og havde deres egen familie, så kunne de lave mad til deres mand.
SÃ¥ fik jeg tre piger, den ene efter den anden.
Vi har naturligvis konceptet med at have en ordentlig middag i huset.
Indien er et land, der vokser og spiser godt.
Alle områder af Indien har et forskelligt økosystem.
Vi spiser det, der gror lokalt, og vi har opbygget en madkultur omkring det.
Det her er sovs lavet af kokosmælk, som man kan dyppe pandekagerne i og spise.
I det nordlige Indien laver de sovs af flåede tomater og løg.
Her flår vi ikke tomater og løg.
Vi flår kokosnødder.
Den her madkultur har også mange næringsstoffer og medicinsk værdi.
Det her er stjerneanis.
Det er et godt antiseptikum.
Det her er sennepskerner.
De kontrollerer ens luft i maven.
Forholdet mellem mad og natur, ernæring og natur, og at kunne bruge alle de evner til at bringe de rette ingredienser sammen, bringe smagene sammen, så der er samhørighed i smagen, er kritisk.
Tak, kære.
Hav en god dag.
BERKELEY, CALIFORNIEN Laver vi en fin eller klumpet mirepoix? Den behøver ikke være fin.
-Måske så stor.
-Det er let.
Jeg er så vant til -Tvinger dig til at gå mindre.
-du sviner min mirepoix til.
Jeg ville meste grydemadlavning, så jeg opsøgte en lærer, der kunne lære mig at lave en smuk grydesteg, kødgryder og supper.
Jeg valgte at arbejde med en kvinde, der hed Samin Nosrat.
Hun har været kok hos mange restauranter, såsom Chez Panisse.
Jeg underviste i madskrivning, og hun auditerede holdet.
SÃ¥ vi byttede roller.
Jeg havde lært hende at skrive, og hun skulle lære mig at lave mad.
En af de første ting, jeg lærte Michael og enhver, der laver mad, er, at vi tager ting, der ikke er lækre med det samme, og giver dem smag, så de bliver lækre og næringsrige og forvandler dem til noget skønt.
Vi skal lave en simpel steg.
Den mest traditionelle måde er at begynde med løg.
-Det giver en god sødme.
-Sødme.
I Frankrig kaldes det mirepoix.
Man tilføjer selleri og gulerødder.
I Italien skærer man det fint og kalder det soffritto.
Det her er begyndelsen på at kombinere smage på geografisk-specifikke måder.
Med mad lavet over ild kan man ikke se, hvor man er i verden.
Det er det samme.
Det er gris og salt.
Det her er mere kompliceret og avanceret.
Dine er mindre end mine.
De er De er grove.
Mine er for store.
Det dufter allerede godt.
Det er det vilde med løg.
Kog et løg, og huset dufter af madlavning.
Det er sandt.
Du laver mad nu.
Madlavning med vand repræsenterede et stort teknologisk fremskridt, fordi man ikke lavede mad med væsker, før man havde gryder, der kunne overleve over ild.
Så keramik, der havde den styrke, kom først for 10.
000 år siden.
Nu kan man lave de her fantastiske, nye ting.
Man kan blande smage.
Man kan blande smagene fra planter med kød.
Ved at brune købet og tilføje det til gryderetten, tilføjer man sødme.
Der er syrlighed.
Man kan bruge krydderier og urter.
Hvad med hvidløgsfeddene? -Det -Skal de i? lad dem være hele.
Ja, lad det blødgøres.
Der er så meget mad, vi ikke kunne spise, før vi havde vand til at blødgøre det og bringe det til live.
Det dufter skønt.
Stokkene er gode, ikke? Mange smider dem ud.
Jo, de er perfekt hertil.
Det her er stort.
Det åbner for en helt ny palet af mulige smage.
Pludselig var kogekunsten født.
Formularen er flydende, og kødet og grøntsagerne giver den smagen.
Så sætter vi det ind i ovnen ved lav varme.
Det handler om at give det den lave varme, det har brug for.
Jo lavere og langsommere, jo bedre vil den smage.
Jo mere mør, lækker og smelte-i-munden, rig, fyldig smag vil den have.
Ja, ikke? Jo, netop.
-Skal vi sætte den ind? -Lad os det.
Gryderetters smag afhænger af de reaktioner, der opstår, når ingredienserne kombineres med hinanden i en varm væske, hvor selv en simpel ret opbygger smag ved at udtrække de dybeste, fjerneste og rigeste smage fra de mest ydmyge ingredienser.
Tid betyder alt med de her retter.
I en langsomt simrende væske, udveksler grøntsager og kød molekyler og smag og skaber undervejs nye slutresultater, som ofte er meget mere end summen af deres ydmyge dele.
Vand er smagens medium, såvel som varmen, der lader krydderierne gøre deres tilstedeværelse kendt.
Hvis det får nok tid, vil vandet nedbryde selv de hårdeste fibre i både planter og dyr til en lækker, næringsrig væske.
Aromaen fortæller os med det samme, hvor i verden vi er, rent kulinarisk.
At forvandle et stykke kød til noget så lækkert, handler alt sammen om tid.
Det er der, den her form for madlavning virkelig kommer fra Når bedstemoren lavede mad, cucina povera, idéen om at tage de ydmyge ingredienser og bruge evner til at forvandle det.
Og tid.
Tid er en vigtig lektie, når man skal lære at lave mad.
Det er det, de fleste af os har mistet evnen til.
Alt skal ske med det samme.
Vi er helt paniske med hensyn til tid, at vi ikke har nok tid, vi har for travlt.
Tid er den manglende ingrediens i vores opskrifter og i vores liv.
De fleste af os bevæger os for hurtigt til langsom madlavning.
I årevis har amerikanerne lagt flere timer på arbejdet og nydt mindre tid derhjemme.
I husstande, hvor begge partnere arbejder uden for hjemmet, er det svært, hvis ikke umuligt, at flette den her form for madlavning ind i hverdagens rytme.
Genveje virker pludselig mere attraktive.
Nu til dags er der så mange billige og lette måder at uddelegere arbejdet på.
MADTILBEREDELSESTID I USA I DAG 27 MIN.
I dag bruger den typiske amerikaner sølle 27 minutter om dagen på at tilberede mad.
Det er mindre end halvdelen af tiden, man brugte i 1965, da jeg var lille.
Amerikanere bruger mindre tid på at lave mad end i andre lande.
Jeg lærte det her fra en erfaren markedsforsker i madindustrien ved navn Harry Balzer.
Harry Balzer, hvilke trends ser du nu til dags? Vi hører mange sige, at amerikanerne igen laver mad derhjemme.
Det gør de ikke.
De laver slet ikke mad.
De leder efter den letteste måde.
Du har ret.
Jeg tager i supermarkedet, og de har en grillkylling klar.
Jeg tager den hjem og varmer den lidt, og mine børn spiser.
Det ville være svært at finde noget, der siger: "Den større trend er, at vi bruger mere tid og gør en større indsats i køkkenet.
" Fremtiden for at spise gennem menneskeden er: "Hvem skal lave maden?" Det følger altid det spørgsmål.
"Hvem skal lave maden?" Og svaret, siden dagene i Mesopotamiens ildgrave, har altid været det samme.
Ved du, hvad svaret er? "Ikke mig.
" Vi vil stadig have god mad.
Vi vil stadig have nye oplevelser.
Men at spise og tilberede mad er ikke det samme.
Tilberedelsen er et job.
Nogen skal købe maden, nogen skal opbevare maden, nogen skal forberede den.
Det er den opgave, der har ændret sig mest, fordi det er arbejde.
Nu siger vi, at vi er glade for, at restauranten laver maden.
Vi er glade for, supermarkedet laver maden.
Nærbutikker, tankstationer, steder, der før reparerede min bil, gør det ikke længere, de giver mig pizza og hotdogs.
De fodrer mig.
Jeg kan få mad overalt.
Der er kun en gruppe, der vil lave mere mad, og det er madservicegruppen.
For de betales for at lave mere.
De vil finde en måde at fodre jer så let og billigt som muligt.
Burger og pomfritter er tilbage Af Tim og Nina Zagat Tim og Nina Zagat skrev en artikel for et par år siden i Wall Street Journal, og jeg indså: "De beskriver det i en nøddeskal.
" De sagde, at det giver mere mening at arbejde længere, at blive længere på kontoret og lade en professionel lave mad for en.
Det er mere effektivt, mere økonomisk.
Men hvordan kan man spise sund, hjemmelavet mad i sådan en verden? I Indien arbejder folk også mere.
De føler det samme tidspres.
Og indere er dem, der mindst sandsynligt vil spise vestlig mad.
Så de har fundet på en smart system, hvor folk på arbejde kan få hjemmelavet mad.
En dame ringede engang og spurgte mig, om jeg kunne lave mad til 10-15 personer.
Jeg sagde ja.
Jeg lavede ris, linser og grøntsager.
De komplimenterede min mad.
Næste gang fik jeg en ordre på mad til 20-25 mennesker.
Siden da får vi ordre til ti, nogle gange otte, nogle gange seks eller endda syv.
I Mumbai kommer man ikke langt for 500 rupi.
Hvis omstændighederne kræver, at jeg skal arbejde, så gør jeg det.
Nu til dags kan kvinder arbejde på lige fod med mænd.
I Mumbai er det ikke muligt for en hel familie at overleve på kun en persons løn.
Min datter arbejder også som husholderske.
Hun tjener 32-47 dollars om måneden, og jeg tjener 79 dollars om måneden.
Det tog mig fem år at lære at lave mad i så store mængder.
Nogle folk kan lide smagen mere end andre.
Nogle bestiller det i to uger, andre i en måned, og andre i to måneder.
Vi vil fortsætte med at følge strømmen.
Hold de tiffins på den ene side.
Begynd at fylde dem nu, jeg giver dig det hele.
Hvad skal ellers tilføjes? Chapatis? Ja.
Fyld dem med chapatis.
-De her? -Ja, put fire chapatis i hver.
Åbn tiffinen.
Fyld den ordentligt op.
Hvor er dabbawalaen? -Hvor mange tiffins er der i dag? -Kun fire.
-Hvilke? Yari Road? -Ja.
Den til Yari Road er der.
Ris, salat, linser.
Den her er næsten færdig.
-Det er pudsigt, far.
-Hvilket? NÃ¥r vi laver mad indenfor, laver mor altid maden.
Men når vi laver mad udenfor, laver du det altid.
Hvorfor? Det er nok en tradition.
De siger, at kvindens plads er i hjemmet, og så længe hun er derhjemme, kan hun lige så godt stå i køkkenet.
Det har alt for længe været kvindernes ansvar at lave mad.
Der var en meget tydelig arbejdsfordeling.
Selv i mange traditionelle samfund, hvor mændene er ude at jage, laver kvinderne maden.
Især i 50'ernes USA, og det er også gældende i andre lande, havde man ikke længere udvidede familier, det var en kernefamilie, og kvinder var efterladt i køkkenet alene meget af tiden og meget af dagen.
Den typiske historie, som jeg synes er for enkel, er, at feministernes revolution kom, kvinder begyndte at arbejde og holdt op med at lave mad.
Det var slutningen på madlavning i USA.
Men det er en noget mere kompliceret historie.
Madindustrien har forsøgt hårdt på at komme ind i det amerikanske køkken i meget lang tid.
Siden efter Anden Verdenskrig har industrien forsøgt på at sælge bearbejdet mad til amerikanerne, som var blevet opfundet til soldaterne.
Dåsemad, frysetørret mad, dehydrerede kartofler, pulverappelsinjuice og -kaffe, alt muligt øjeblikkeligt og belejligt.
Bearbejdet mad er ekstremt profitabelt, meget mere end at gro eller sælge det helt.
Forfatter Laura Shapiro beretter, at skiftet mod industriel madlavning var et leveringsdrevet fænomen.
Så madfirmaerne kom ud af Anden Verdenskrig, og de skulle have deres produkter ind i folks køkkener MADHISTORIKER og så skulle de bruges på mange forskellige måder.
Så du kunne sælge nogen en dåse suppe, fint nok.
Men det var så meget bedre at sælge dem en dåse suppe, der ikke kun var suppe til frokost, men suppe til en gryderet, suppe til morgenmad, suppe til salatdressing.
Idéen var at bruge produkterne på alle mulige måder, der ville få folk til at købe flere og flere.
Der var frugtcocktail.
Man kunne hælde det i en skål, eller bruge det i coleslaw, eller hælde det over stegen.
En af de største glæder var kaldt frossen frugtsalat.
Det havde en dressing af mayonnaise og/eller flødeskum.
Så skar man det i stykker og serverede det på et salatblad.
Det var forskellen mellem frossen frugtsalat som dessert og frossen frugtsalat som tilbehør til aftensmaden.
Spam.
Meget populært.
EN FESTLIG, TIDSBESPARENDE MÅDE AT NYDE HORMELS UNIVERSELLE KØD! Man pyntede den her lille skive dåsekød med dåseferskener.
Det kaldtes en høstfrokost.
Der var intet, der sagde frokost, og der var intet, der sagde høst, men det blev opskriften kaldt.
Madindustrien vænnede os til at bruge bearbejdede madingredienser.
Jo mere man bearbejder mad, jo flere penge tjener man.
Så går man videre til det næste bearbejdningslag, som er hyperbearbejdet eller ultrabearbejdet mad.
Det er mad, der er klar til at spise, fuldstændig forberedt.
FROSSEN AFTENSMAD ROASTBEEF Videnskaben har fundet på en idé, som alle kan sætte pris på.
Den her innovation kan gøre en ende på køkkenslaveriet.
Overanstrengte husmødre kan slappe af indtil aftensmaden.
Ligeledes kan mænd, der har lidt, blive reddet fra skrækken af hjemmelavet mad.
Nu kan selv mor lære, hvad der foregår i verden.
Hun behøver ikke iføre sig forklæde.
Madindustrien gik efter travle husmødre og opbyggede en idé om, at livet derhjemme var en konstant tilstand af panik.
Hygger I jer? Hold øje med klokken, så aftensmaden ikke bliver forsinket.
Det gik igen og igen i reklamerne.
Klog mor.
Swanson gør arbejdet.
SWANSON - TV-MIDDAG KALKUN Det er tid, belejlighed og: "Det er bedre, end du laver det.
" Jeg laver kødsuppe.
Jeg skærer kødet og grøntsagerne i dejlige, store stykker.
Når Campbell's laver kødsuppe, skærer vi kødet og grøntsagerne i dejlige, store stykker.
Der kom et tidspunkt i 60'erne og 70'erne.
Flere og flere kvinder arbejdede, og det skabte en akavet samtale mellem mænd og kvinder.
Det var tydeligt, at der var brug for en ny arbejdsfordeling i hjemmet.
Der var mange skænderier om det, og der skete mange tilpasninger.
Men før vi kunne gøre forhandlingen færdig, tog madindustrien nogle aggressive træk og sagde: "Stop med at skændes, vi har løsningen.
Vi laver maden.
" Det ses mest levende i en reklamekampagne GØR I AFTEN TIL MORS DAG som KFC lancerede i 70'erne.
MORS FRIDAGSMÅLTID Det er madindustriens geniale strategi for at afstemme deres interesser med kvindernes ambitioner og presset på mænd for at løse det her problem.
Så alle ser det her som løsningen og hælder mere og mere til bearbejdet mad og fastfood.
Det har bragt os i den situation, vi er i nu, hvor vi har en industri, der bevidst forsøger at underminere madlavning som en hverdagsting, og den gør meget for at overbevise os om, at det er svært, tidskrævende, rodet, og det ville være bedre, hvis man lader dem lave maden.
NÃ¥r man lader en virksomhed lave ens mad, laver de den anderledes end en selv.
Man kan se det ved at læse varedeklarationen.
Man har ikke mono- og diglycerider i sit spisekammer.
Man har ikke fruktosemajssirup.
Deres forretningsmodel afhænger af at få de billigste råingredienser og gøre det så attraktivt som muligt uden at bruge mange penge.
Det gøres ved at bruge masser af salt, fedt og sukker.
SALT FEDT SUKKER Når man tilføjer salt, fedt og sukker bliver mad utrolig attraktiv.
Det sætter gang i dopaminnetværket og behovet.
Når det kommer til kulhydrater får man en stigning af energi og blodsukker, og det falder så, og man har brug for flere kulhydrater.
Man ser det hos personer, der drikker meget sodavand.
De udvikler en afhængighed af det.
Det er madfirmaernes arbejde.
De forsøger faktisk at fabrikere ens behov og få en til at spise så meget som muligt.
De vestlige lande er belastede af sundhedsproblemer på grund af den her type mad.
I USA lider otte procent af befolkningen af diabetes og type 2-diabetes, som plejede at blive kaldt voksendiabetes, rammer nu børn.
I 1980 fandtes der ingen børn med type 2-diabetes.
Ligesom cigaretter og pesticider, når folk indser produkternes problemer, skifter industrien fokus og sælger dem til udviklingslandene.
Velkommen til Nestlé Research Center i Indien.
Vi er et internationalt firma med en meget lokal smag.
Nestlé bruger næsten to milliarder dollars på innovative produkter MAGGI KRYDRET KYLLING TIKKA der imødekommer forbrugernes skiftende behov.
Vi fokuserer meget på nudelproduktion.
Omkring fem milliarder nudelkager bliver lavet om året i Indien alene.
Godmorgen.
Forbrugeren er altid i fokus i vores research.
At få forstå dem, at skabe produktet til dem, og at give dem de rigtige løsninger.
I de næste 20 år vil folk have mindre og mindre tid til at lave mad.
Vi ser på den næste generation, og hvordan vi videnskabeligt kan gøre noget ved det, forstå den lokale mad, ingredienserne, og hvordan den indiske forbruger drager fordel af det.
-Hvad er to-seks-tre? -Ingefær.
-Otte-seks-nul? -Ost.
Så der ligger meget arbejde, forskning og videnskab bag hvert produkt på markedet.
Det her er et guldstandardkøkken.
Vores produkter begynder her, hvor vi laver en guldstandardopskrift.
Det kan være kokkens opskrift.
Han kan skabe alt med det friske, rå materiale.
Vi har en kylling tikka Maggi.
Først finder vi smagen her.
Vi tager kødet, sætter det på spyd, og så lægger vi det i.
Vi koger det ordentligt, originalt, kylling tikka.
Derefter har vi kylling tikka-smagen, så vi ved, hvordan vi skal lave det.
Vi smager på kylling tikkaen, så smager vi vores og ser på forskellen.
Der er bestemt en lille forskel, og vi skal have udryddet den.
Traditionelt eksisterer stadig, men madlavningen er mere moderne indisk nu.
Præsentationerne er moderne, men det indeni er traditionelt.
Det er meget traditionelt.
Det er sådan, vi genskaber vores produkter.
Folk, der laver traditionel mad derhjemme, er for madindustrien en forhindring i at sælge flere af deres produkter.
De har en interesse i at ødelægge madkultur og madtraditioner og få folk til at spise ting, de er blevet gode til at lave.
Og de bruger madvidenskab til at gøre maden så acceptabel, som de kan.
Vi fokuserer ikke kun på, hvordan de lokale ingredienser forstærker tekstur og farve, vi arbejder også på at mindske indholdet af natrium og fedtindholdet og at berige vores produkter.
SÃ¥ er vi klar.
Her skal vi smage tre forskellige varianter.
Den ene er vores standard uden berigelse, og de to andre er den samme, men med forskelligt berigelse.
Men ud over berigelse skal det på samme tid smage ens, fordi forbrugeren ikke ønsker at gå på kompromis med smagen.
Man kan ikke bare tilføje jern og give det metalliske smage, så det skal også matche referencen.
Vi forsøger at tilføje ingredienser, som forbrugeren let kan identificere.
Så ud over at tilføje salt og sukker er der garam masala, som er beriget med mange smagsforstærkere.
De fleste kokke hos Nestlé har været chefkokke eller kokke på restauranter med Michelin-stjerner, så de er højt kvalificerede.
Mit job er at forvandle mad fra frisk til industrielt ved at tilføje det kulinariske element.
Det mangler lidt løg, så sæt lidt i.
Man skal kende ingredienserne godt og interaktionen mellem ingredienserne, for at kunne give kunden det produkt.
Vi producerer det bedste, der kan laves i dag.
I morgen, hvis teknologien udvikler sig, hvis vores viden udvikler sig, kan vi måske lave en nudel, der kun er god for dig.
En meget personlig nudel.
I mit land stiger variationen af mad enormt.
MILJØAKTIVIST, POLITISK AKTIVIS Forbruget af bearbejdet mad er i byerne på omkring ti procent, mens det uden for byerne er fem procent af den daglige kost.
Det er ikke lavt for et land som Indien.
Madtrenden i Indien ændrer sig, fordi vi får flere og flere madfirmaer flere og flere firmaer, der sælger bearbejdet mad kommer til, og folks ambitioner vokser og en generel sexethed.
En følelse af: "Det her er moderne", fordi moderne betyder, at man tager ud og spiser, man spiser bearbejdet mad, og man spiser junkfood.
Sådan sælges det til os.
-Pepsi! -Åh, ja, abhi! Hej, skat.
Hvordan går det? Har du spist? Nej, det har jeg ikke.
Sig, hvad du vil have.
Har du lavet mad, eller skal vi bestille? Lad os bestille.
Skal vi have KFC? KFC? Hvorfor ikke? Vi bestiller mad udefra tre-fire gange om ugen.
Vi kommer ikke hjem før kl.
21-22.
De er selvfølgelig sultne.
De vil have noget at spise.
Jeg har ikke tid til at lave mad.
Derfor bestiller vi.
Kyllingeburger? Jeg kan godt spise en burger.
Okay.
Lige nu er børn mest interesseret i burgere og pizzaer.
Hvis det stod til dem, ville de bestille mad hver dag.
Selv hvis vi har lavet mad, spørger min søn, om vi kan bestille.
Det er kun, når vi insisterer på det, at de spiser hjemmelavet mad.
Ellers ville de spise takeout hver dag.
Vi spiste hovedsageligt hjemmelavet mad, det, min mor plejede at lave.
Hvis man altid spiser takeout, bliver det til en vane.
Vi er bekymrede for sundhedsproblemer, men det er en stigende trend.
Det er problemet.
De unge i Indien kan fortælle en masse om pasta.
De kan fortælle en masse om burgere.
Men de aner ikke, hvad sennepsolie er.
De aner ikke, hvad kokosolie er.
Når man har ændret folks smagsløg, har man ændret måden, de spiser på.
Det er svært at ændre igen.
Med kød og friske grøntsager og Pizza Huts specielle sauce ovenpå, den nye cheeseburger Et af problemerne med industriel madlavning er, at de tager vidunderligt, men arbejdstungt mad, såsom pomfritter, og de laver dem så godt og billigt, at man kan spise dem hver dag.
Der er en økonom på Harvard, David Cutler, som har analyseret fedme og madlavning og vist, at når vi bruger mindre tid på madlavning, så stiger fedmen.
Vil du have en? Så mad koster penge, men det koster også tid.
Og når tidsprisen for mad falder Sagt med andre ord: Når man kan spise uden at bruge tid på anskaffelsen, så spiser man mere.
Så vi spiser usund, arbejdstung mad meget oftere end nogensinde før.
Og se engang, vi er blevet meget tykkere.
Derfor er jeg vild med Harry Balzers råd.
Han siger Spis, hvad du vil.
Nyd al din mad.
Hvad som helst.
Vil du have æbletærte? Spis en hel æbletærte i aften.
Vil du have småkager til? Hvad med is? Du kan spise alle de småkager, is og tærte, du vil i aften.
Jeg vil blot bede dig om én ting.
Lav det selv.
Lav æbletærten, isen og småkagerne.
Ved du, hvad der vil ske? Du spiser ikke æbletærte, is eller småkager så.
Den lille regel vil stoppe dig i at spise meget junkfood, fordi du vil gøre som de fleste, hvilket er at købe de bedste råvarer, du har råd til, og lave den mest enkle mad, du kan.
Skal de skæres i skiver eller hakkes fint? Ikke små.
Det er fint.
Det der er fint.
Det er stærke løg.
De vil svide i øjnene.
Det skal nok gå.
De burde lave løgbriller.
Det er faktisk en god idé.
Hvis vi nogensinde skal genopbygge en madlavningskultur, skal vi have børnene tilbage i køkkenet.
Smag lige den her gulerod fra haven.
Den er virkelig god.
-Ikke fantastisk.
-Ikke fantastisk? Jeg kan dog godt lide at lave mad.
NÃ¥r man spiser det, er man stolt over, hvad man har lavet.
Ligesom et stykke kunst, bortset fra, at det ender i ens mave i lidt tid.
Det meste kunst ender ikke i ens mave.
Vi lærer meget om madlavning ved at vokse op i køkkenet.
Vi ser, at der laves mad, og at det er en vigtig, almindelig del af hverdagen.
Gider du røre lidt rundt i det? Har du puttet salvie og lidt timian i? Ja, jeg har.
Jeg kommer fra Delhi, fra det gamle Delhi.
Og jeg har en madlavningstradition, som er givet videre af min bedstemor til min mor og nu til mig.
Jeg har en af dine yndlingsting til den.
Lækkert.
Hvis jeg mister den madlavningstradition, mister jeg faktisk viden.
Og hvor meget mere uheldig kan et samfund være, når det mister sin mest basale viden, viden om at lave mad til en selv? Det er en god duft.
Et af problemerne med madlavning er, hvis man har begrænsede midler og tager i supermarkedet, så vil man automatisk gå til mellemgangene, hvor den bearbejdede mad er, og holde sig væk fra frugt og grønt-afdelingen.
Grunden er, at gennem de sidste mange årtier er frugt og grønt blevet dyrere, mens bearbejdet mad ikke er.
Gennemsnitsprisen for sodavand er siden 1980 faldet med syv procent.
Gennemsnitsprisen for frugt og grønt er steget med 40 procent.
Det falder sammen med fedmeepidemien.
Så hvis man kun har en dollar, vil man gå mod midtergangene, og man vil købe chips eller småkager, og man vil få så mange kalorier, som man kan, for en dollar.
SÃ¥dan er vores system.
Problemet med det er, at verdens fattige ikke har råd til at håndtere de sundhedsproblemer, som den mad medfører.
De har ikke råd til gastroplastik, og de har ikke råd til dialysecentre eller insulin, men det er der, vi er på vej hen.
Hvorfor skal økologisk mad være så meget dyrere? Hvorfor skal mad, der er avlet med sundere alternativer kun være mad for de meget rige? Alle skal have råd til det.
Det her er kylling nihari.
Det er til 1.
200 mennesker.
Mynte.
Det her er gurkemeje.
Det her er spidskommen.
I Bohra-folkekøkkenet i Mumbai giver de rigere medlemmer af det muslimske samfund mad til de fattigere ved at betale til en ordning.
Vi serverer mad til hele vores samfund.
Det er fra vores religiøse leder, hans hellighed Syedna Aali Qadr Mufaddal Saifuddin.
Konceptet begyndte, fordi der var for mange mennesker i samfundet, der ikke fik et ordentligt, hjemmelavet måltid.
Det var Syedna Sirs holdning, at et balanceret måltid skulle være tilgængeligt for alle.
Der er folk, der ikke har råd til mad, og de spiser her.
Der er intet klassesystem.
Vi er alle lige.
Ingen skal føle stolthed over at være rig, og ingen skal føle skam over at være fattig.
Alle spiser den samme mad.
Den menu er til otte dage.
Vi bruger kun friske varer.
Det her fårekød tilberedes til i morgen.
Vi gør det for religionens skyld.
Bare følg princippet korrekt.
Når blodet er ude, er fårekødet renset.
Alle kvinderne tilbereder maden ifølge menuen for den specifikke dag.
Normalt koncentrerer vi os om chapatis.
Vi tjener tre rupier per roti.
Nogle folk mener, at kvinder ikke burde arbejde uden for hjemmet.
Men hvis hun er frigjort fra sine huslige pligter, har hun måske tid til at tjene penge.
Alle kvinder bliver uafhængige ved at arbejde.
Siden konceptet om folkekøkkenet blev introduceret, har jeg taget min bachelorgrad i madmanagement.
Jeg bruger den viden her i køkkenet.
Vi begynder at skære og hakke kl.
17 og fortsætter indtil kl.
21, 21.
30, 22.
Den næste morgen begynder vi at lave mad kl.
5.
Uddelingen begynder kl.
13.
Hver person får det her kort.
Hver dag tager de det kort med dem.
Det her er optegnelsen over, hvor mange tiffins vi har givet ud i dag.
Alle bør spise hver dag.
Det er konceptet, og det er det vigtigste.
Det her er nogle af mine yndlingsting at lave, de her små Man kan næsten kalde dem tankeløse opgaver, men jeg ser dem som tankefulde opgaver.
Det handler om at nå til det punkt, hvor det bliver en fornøjelse i stedet for slavearbejde.
Som kultur er vi bare kommet så langt væk fra de her små opgaver.
De lader til at komme i vejen for livet, men de er faktisk livet.
Hvad er bedre end at have hånden i gryden, i bønnerne? Alt, hvor folk rent faktisk arbejder, gør noget og laver noget Jeg synes, det er nogle af de mest værdifulde ting, vi kan gøre.
NÃ¥r man har gjort det nok gange, bliver det naturligt, og man bliver mere fortrolig med det.
Når man er fortrolig med det, virker det ikke, som om verden vil gå under, hvis man skal hakke et løg.
Det dufter godt.
Kokken har et meget interessant forhold til verden.
PÃ¥ den ene side kigger han eller hun mod folk, samfund og familie.
Man giver den utrolige kærlighedsgave, som måltidet er.
Men på den anden side kigger man mod naturen.
Man arbejder med planter og dyr, og man finder tilbage til det faktum, at industrien ikke fodrer os, naturen fodrer os.
Og det er noget, der er tilgængeligt for os alle.
Vi har gudskelov stadig køkkener.
Vi har stadig spisekamre, og vi ved stadig, hvor de sælger råvarer.
Det er virkelig ikke så svært at lære at lave det.
Det var en af de store hemmeligheder.
Lad os se.
Varmt! -Så mørt.
-Godt.
SÃ¥ godt.
-Det tog kun -Det gik hurtigt.
tre en halv time.
Jeg vil ikke belære folk ud i køkkenet.
Hej, hvordan går det? Jeg vil lokke dem ud i køkkenet med nydelse.
Det var det, der fik mig derud.
Tag du bare først.
Jeg håber, at madlavning vil få en genopblomstring, og at det vil være anderledes, end hvad madlavning plejede at være.
Hvilken slags bønner er det? Tranebærbønner, friske bønner.
De er ikke tørre.
De er rigtig gode.
Det vil være madlavning som en mulighed, som et valg, og madlavning, fordi det er tilfredsstillende, ikke tvang.
Hvis man tror på, at hovedparten af det, man spiser, og det ens familie spiser, bør være rigtig mad.
Det betyder ikke, at det altid vil være et perfekt, økologisk måltid, det betyder bare, at det er rigtig mad.
Alle sammen, desserten er serveret.
Hvis vi skal lave mad, skal det være, fordi vi vælger at gøre det.
At det er vigtigt nok for os, at vi nyder det nok, at det er nødvendigt nok for vores helbred og vores lykke.